Afskaffelsen af store bededag er et markant indgreb i folkekirkens tradition 

Regeringens beslutning om at afskaffe store bededag har skabt voldsom utilfredshed i kirkelige kredse. I Vestervang Kirke mener sognepræsten, at Folketinget har udelukket folkekirkerne fra beslutningsprocessen og overskredet kirkernes indre anliggende. 

Af Emilie Lindahl-Jessen

“Så vil vi afskaffe en helligdag. Bede alle danskere om at arbejde lidt mere.”

Sådan lød meldingen fra statsminister, Mette Frederiksen (S), til et pressemøde på Marienborg, da hun præsenterede den nydannede SVM-regerings program. 

Det betyder, at det fra år 2024 vil være slut med at tage til gudstjeneste og holde konfirmationsfester på store bededag i Vestervang Kirke i Viborg, der siden 1986 har ligget på fjerde fredag efter påske. 

Beslutningen har udløst en vredes-tsunami blandt befolkningen og vakt stor kritik i de danske folkekirker. I en fælles udtalelse til Kirkeministeriet kritiserer landets biskopper regeringens beslutning om at afskaffe store bededag. Sognepræst i Vestervang Kirke støtter ligeledes op om kritikken.

Indgreb i kirkelivet

Sognepræst Karen Neergaard Stubkjær mener, at regeringens beslutning er ærgerlig og et indgreb i folkekirkens indre anliggender. 

“Dels går det udover vores konfirmationsdage, som i Vestervang Kirke har ligget på store bededag i mange år. Men jeg synes, det værste er, at regeringen træffer så stor en beslutning uden at drøfte det med kirkerne først. Det er jo et voldsomt indgreb i vores kirkeliv, at de bare sådan uden videre afskaffer en helligdag,” siger Karen Neergaard Stubkjær.

Store bededag har i mange år været en populær konfirmationsdag i Vestervang Kirke, men den vil nu fremover ligge i den sidste weekend i april.

Manglende dialog

Ifølge Karen Neergaard Stubkjær har der altid været en hårfin balance mellem kirke og stat. Folketinget har taget sig af de ydre rammer og sørget for gode vilkår for kirken, mens kirken selv har taget sig af de indre. Til det indre hører netop helligdage, salmebog, tekstlæsninger og alt, der har med tro at gøre. 

Karen Neergaard Stubkjær havde håbet, at Folketinget var gået i dialog med kirkerne under beslutningsprocessen og drøftet forslaget med dem:

“Jeg ville ønske, at Folketinget havde taget kontakt til os og sagt ´Vi står med en overvejelse om at afskaffe en helligdag, er det noget, I vil være med til at se på?´ At de slet ikke har taget kontakt til kirkerne, er dårlig stil, synes jeg.” 

På trods af den store kritik af regeringens beslutning, står regeringen fast. De begrunder beslutninger med, at hvis Danmark fortsat vil forblive en del af forsvarsalliancen NATO, kræver det, at vi bruger mindst to procent af vores BNP på Forsvaret. Som det ser ud lige nu, vil Danmark først nå det mål i 2033. Regeringen mener derfor, at afskaffelsen af store bededag er nødvendig for, at kunne finansiere udgifterne til forsvaret og dermed nå målsætningen. 

“Vi vil afskaffe store bededag for at få flere penge til Forsvaret. Jeg synes, det er relativt billigt sluppet,” siger statsminister Mette Frederiksen (S).