Seks store kommuner går til kamp mod bureaukrati: Viborg-politiker glæder sig over initiativet

Byrådspolitiker i Viborg ønsker et oprør med bureaukratiet

I et åbent brev kommer seks store kommuner med en række forslag til, hvordan regeringen kan mindske bureaukrati kommunalt. Viborg Kommune er ikke afsender på brevet, men forslaget billiges af byrådspolitiker.

Af Sigurd Hollerup Bencke

Seks store kommuner har stillet 22 forslag, som skal kunne bidrage til at mindske bureaukratiet kommunalt. Der er tale om København, Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg Kommune. Det betyder dog ikke, at bureaukrati ikke findes i andre kommuner landet over.

De seneste tre regeringer har forsøgt at mindske bureaukratiet, men tilsyneladende uden held. Også i Viborg Kommune kæmper man også med for meget bureaukrati. Det er noget formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget, Johannes Vesterby (V) mærker ofte:

”Jeg oplever bureaukrati på alle områder”, siger han.

Indtil videre er der 22 forslag, men de seks kommuner regner med, at der kommer endnu flere, og det er en god ide ifølge Johannes Vesterby.

”Det må være en øjenåbner for Christiansborg.”

For meget bureaukrati er noget som går igen og igen i de danske regeringsgrundlag. Alligevel er der endnu ikke kommet en konkret løsning. Det er et faktum, som Johannes Vesterby oplever i sit virke som byrådspolitiker:

”Alle mulige forsøg på afbureaukratisering er endt i mere bureaukrati. Det bliver vi nødt til at tage et opgør med.”

Bureaukrati er et emne, som har fyldt i debatten længe nu, og det kan mærkes i byrådene.

”Jeg tror hurtigt, man kan finde bred enighed om afbureaukratisering i byrådet,” siger Johannes Vesterby.

Det er åbenlyst, at langt de fleste i regeringen og staten såvel som i kommunerne ønsker en afbureaukratisering. Spørgsmålet er så, om tredje gang er lykkens gang for en afvikling af bureaukratiet i de danske kommuner? Viborg Kommune vil i høj grad tage imod det med åbne arme.

Be the first to comment on "Seks store kommuner går til kamp mod bureaukrati: Viborg-politiker glæder sig over initiativet"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*