Stor militærøvelse skaber utryghed

Flyvestation Karup er hovedbase for det danske flyvevåben. Arkivfoto: Viborgfolkeblad

Det danske forsvar foretog i mandags en større militær øvelse, der både involverede to store bombefly og flere større militære køretøjer. Dette skabte rører og utryghed blandt borgerne i området, der ikke var forberedt på at se disse militære midler i brug på en stille mandag.

Af Christopher Bjørnager Jensen

I mandags fik borgere i Viborg kommune sig et mindre chok, da to amerikanske B-52 bombefly ved middagstid, i lav højde, cirkulerede rundt omkring i hele landsdelen. En af disse borgere er Knud Lindkjær Rasmussen. Han skulle køre ud til sit sommerhus ved Hjarbæk fjord, da han på vej ud ad løgstørvej, blev mødt af de to store fly.

”Jeg tænkte, hvad pokker er det for nogle? Det så meget mærkeligt ud. Jeg har aldrig set så store fly i luften fra så tæt afstand”.

Da Knud 20 minutter senere kørte tilbage ad samme vej, spottede han fire større militærkøretøjer, der holdt spredt ud på hver sin side af vejen. Det var primært dem, der skræmte ham.

Knud har selv tidligere været i flyvevåbnet i midt 60’erne under den kolde krig. Derfor var disse kolde minder noget af det første, som han erindrede, da han observerede det, der senere viste sig at være en militær øvelse.

”Nu er jeg jo en ældre fyr. Jeg husker, da der var kold krig, og jeg selv var soldat på det tidspunkt. Jeg følte den samme uhyggelige stemning i kroppen”.

Knud understreger dog, at han ikke sammenligner den nuværende krigssituation i Europa, med det som han oplevede under den kolde krig. Intet mindre gjorde oplevelsen stadig indtryk på ham, og det kunne den meget vel også have gjort for andre, som kæmper med krigsminder, og endda krigsrelateret PTSD.

Ingen advarsler om øvelserne

Hverken Knud, eller nogle af de andre borgere i området var blevet oplyst om de militære øvelser, som ville have forskrækket de fleste.

Forsvarets presseafdeling var ikke klar til at besvare på spørgsmål omkring, hvad de gør for at oplyse folk om deres militære øvelser. De oplyser dog, at de har informeret om øvelsen i mandags til støjvagten, samt via deres twitter profil, hvor de også indrømmer at have lavet opslaget for sent. Deres tweet om B-52 flyene blev lagt op knap halvanden time efter, at øvelsen var afsluttet.

“Det er ikke en hverdags begivenhed, at der flyver B-52 fly ind over Danmark. Så i disse tilfælde kunne man godt gøre mere for at oplyse borgere om det. Specielt med tanke på den lidt turbulente tid vi befinder os i.”

Udtaler Knud, der sammen med andre berørte borgere, indtil videre må nøjes med at følge forsvarets twitter profil, for at kunne få oplysninger om fremtidige militære øvelser.

Be the first to comment on "Stor militærøvelse skaber utryghed"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*