Digitale overgreb på børn og unge skal ligestilles med fysiske overgreb: “Der er plads til forbedring”

Da Viborg-mappen for omkring et årti siden blev diskuteret på landsdækkende medier, blev politiets håndtering af sagen stærkt udskældt for at lægge ansvaret hos ofrene fremfor gerningsmændene. I dag mener flere, at både myndigheder og fagpersoner fortsat skal klædes bedre på til at håndtere sager om digitale krænkelser på børn og unge.

Af Therese Ella Lønholdt Sode

Krænkelser og overgreb på børn kan i dag foregå i virkeligheden så vel som på internettet. På trods af dette har tre ud af fire kommuner i mindre grad eller slet ikke indarbejdet digitale krænkelser i deres beredskabsplan mod vold og overgreb mod børn. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Red Barnet.

Viborg kommune har ikke udarbejdet en konkret handlevejledning til håndtering af digitale krænkelser. Næstformand i Børne- og Ungdomsudvalget, Birgith B. Langballe (A), mener, at der er plads til forbedringer i kommunens beredskabsplan.

“Det er vigtigt, at man kan finde vejledning, så man som den voksne ved, hvad man skal gøre i disse sager. For nogle er den digitale verden en helt anden verden, og derfor kan det også være sværere at få handlet i tide. Derfor skal det være så enkelt, at man, som den voksne omkring de her børn, kan se, at det er en del af min opgave, hver dag når jeg går på arbejde, og ikke kun når skaden er sket.”

I en pressemeddelelse understreger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, vigtigheden i, at digitale overgreb bliver sidestillet med fysiske overgreb.

“Når det er lykkedes at få straffeloven opdateret til at beskytte børn bedre på det digitale område, er det selvfølgelig også på høje tid at få kommunernes beredskabsplaner opdateret til den digitale virkelighed, som børn og unge lever i.”

I SSP Viborg har de planer om at igangsætte en proces om at lave en handlingsplan til digitale krænkelsessager, som skal fungere som et tillæg til kommunens beredskabsplan for overgreb og vold på børn og unge. Det fortæller SSP-konsulent Louise Ørum Skytt. Hun mener, at en handleplan ville klæde fagpersoner endnu bedre på til at håndtere sagerne, men at det er vigtigt at have for øje, at sagerne er vidt forskellige og derfor også skal håndteres forskelligt.

“Det kan være svært at sætte på formel, før man ved, hvad der er foregået, hvem der er involveret, hvem der er påvirket og hvor langt sagen er nået ud. Der er skolerne gode til at ringe til os, så vi sammen kan afdække det.”

Tilgangen har ændret sig

Konsulent og politiassistent hos Midt- og Vestjyllands Politi, Erik Hykkelbjerg, oplever, at man generelt set i politiet har fået et langt større fokus på offeret i digitale krænkelsessager.

“Alle politikredse har oprettet et traumeinformeret praksisteam. Vores team består af en psykolog, en socialrådgiver og to politiuddannede. Deres opgave er at klæde alle os andre på til at håndtere de forurettede, typisk i overgrebssager, både fysisk og digitalt, på en hensigtsmæssig måde og hjælpe dem videre, blandt andet med psykologbehandling og offerrådgivning.”

Erik Hykkelbjerg mener, at der, i de senere år, er sket et holdningsskifte internt i politiet i sager om ufrivillig delte nøgenbilleder.

Holdningen i politiet har ændret sig. På et tidspunkt i 00’erne, og måske først i 10’erne, mente nogen, at det var offerets skyld, og at de bare kunne lade være med at tage billederne. Det, tror jeg ikke, man finder nogen, der mener længere.” 

Et forkert fokus

Erik Hykkelbjerg mener, at politiet tidligere ikke har været gode nok til at tage sig af ofrene i sager om digital krænkelse, fordi der blandt andet har været et større fokus på sagernes gerningsmænd. Det er SSP-konsulent Louise Ørum Skytt enig i.

“Vi ved meget om, hvad vi skal gøre i forhold til gerningsmænd, men ofrene er vi ikke gode nok til at hjælpe ordentligt. Jeg mener, det er, fordi fokus er et andet sted. Det er stadigvæk et nyt fænomen, og det er endnu ikke ligestillet med fysiske overgreb i vores håndtering, men konsekvenserne for børn og unge, der bliver udsat for fx ufrivillig billed- eller videodeling af intimt indhold, er så store, og kan være så indgribende i børnenes ungdom og i deres selvopfattelse. Det har jo kæmpe konsekvenser for dem.”

Handlingsplanen skal ud at leve

Louise Ørum Skytt mener, at mange kommuner er gode til at benytte sig af de forebyggende tilbud mod digitale krænkelser, som skoler, sociale myndigheder og politi tilbyder. Hun mener, at en handlingsplan vil være et godt tiltag i selve håndteringen af sager, men understreger, at handlingsplanen ikke kan stå alene.

“Det er vigtigt, at vi, der har det som et ansvarsområde, kender værktøjerne, vi har i kommunen, så vi kan bruge det aktivt, når vi er ude og understøtte skolerne i noget, der er opstået, som ikke er deres faglighed at håndtere. Jeg tror, det er fint at have et dokument, men det er jo i udbredelsen af det – at vi har det med os, når vi kommer ud på skoler, og at andre har det med, når de møder familier og børn – og at vi gør os tilgængelige for hinanden, det er på den måde, at sådan nogle ting kommer til at leve.”